Not Your Usual Bollocks

Vicarious BlissNot Your Usual Bollocks er indie og ikke signende bands. Med Justice, Vicarious Bliss og norske New Violators på playlisten leveres varen helt til døren! Plug-in og hold festen kørende med NYUB og morgendagens stjerner.

NYUB The UK Music Podcast udsendes hver måned og varer en lille time. Seneste episode #43 kan du læse mere om her. Skal revolutionen podcastes er det forårets bedste bud. Klik for at abonnere med feed eller med iTunes.

Ryuichi Sakamotos anti-atomkraft kampagne Stop Rokkasho, har udsendt en podcast indeholdende musik, video, fotos, kunst, information og interviews. Udover Sakamoto selv kan du også høre Thomas Dolby og Rumpistol. Læs mere på hjemmesiden og abonnere på Time To Melt.

Island Records Group Podcast tilbyder nyt fra Lady Sovereign, The Sugababes, New Young Pony Club og Amy Winehouse, og tager dig samtidig med tilbage til 70’erne og 80’erne til dengang Steve Winwood, Tom Tom Club og Bob Marley rykkede på hitlisterne. Kopiere og paste og tjek selv med feed.

Earshot - French Music News Podcast er interviews, live-optagelser, tracks og reportager. Eneste minus er, at det kun er EMI’s egne kunstnere. Download podcasts med Daft Punk, Phoenix, Camille, Plastiscines og Air. Klik for at abonnere og kopiere og indsæt dette feed.

Nyt til Podcasteren. Optag dine skype-interviews med PowerGramo. Et lille program der gør tricket. Som bonus er den gratis og du finder den her. Sidder du og mangler lyd-samples kan du med fordel kigge forbi Beatsuite.com . Her finder du en royalty free kollektion.

Ugens download er sangen Sunshine med Da Sign & The Opposite. En ørehænger af et omkvæd. Download, burn, listen, copy, share and enjoy it!

Der er lukket for kommentarer.